Søde dyr

“Hjemmevideo” var engang katalysator for utallige børn, der faldt, og mængder af tåbelige påhit begået af voksne – bare for måske at blive vist på TV.

Men videreudviklingen af hjemmevideoen har ført til smartphonen og det digitale kamera, som alle og enhver har mindst ét eksemplar af, og derfor bliver nu alting filmet. Et yndlingsobjekt er søde dyr, som f.eks. killingerne på denne video:

Dyrebørn er simpelthen søde, som de tumler rundt og leger.

Jeg kunne godt forestille mig, at trenden med at filme millioner af disse små videoer og dele dem med alverden kommer til at dø ud igen, for som så mange andre trends er der et element af nyhedens interesse og teknologibegejstring i det – og når først alle har set det, gjort det og fået spat af at høre om det alt for mange gange, så tager det af igen.

Men idéen om at dyr kan være søde, den er nok ikke sådan at få udryddet – der ligger et instinkt i mennesket om at passe på børn, og når dyr ligner børn, så tændes dette instinkt. Vi kan prise os selv nok så meget for vores formidable intelligens og evne til at etablere samfund og udnytte teknologier, der går langt ud over individets evner, men alligevel har vi inderst inde sådanne styrende mekanismer som er rent dyriske.

Så dyr kan være søde nu og i fremtiden – også selv om vi ikke ser dem på video.

Skriv et svar