Mennesket i dyret

cute-cats-wearing-glasses-lxv399dh-178263-530-687_largeMan kan være “et dumt svin”, leve sammen “som hund og kat” og være “stædig som et æsel”.

Vi tolker ofte dyrenes adfærd ud fra et menneskeligt perspektiv – altså, hvis nu et menneske gjorde sådan, så ville det være at betragte som… og så bruger vi disse menneskeliggjorte dyr som beskrivelse for mennesket. En selvrefererende definition, altså.

At se dyr som en slag mennesker er bestemt ikke nyt, hvilke Æsops fabler vidner om. Og det er i grunden rigtig smart at tillægge dyrene nogle stereotypiske egenskaber, og så tale om disse dyr, som om de var mennesker – for så slipper man for at give dem en nuanceret personlighed; man kan fokusere på et enkelt personlighedstræk. Resultatet bliver det dumme svin og det stædige æsel, som nævnt, den snu ræv, den aldrig glemmende elefant, den dumme gås (som er dum på en anden måde end svinet) og den ensomme ulv.

Med sådanne stereotyper kan man tale om den pågældende egenskab hos mennesket, hvilket ellers kan være svært, da man altid kan sige “jo, men hun har jo nok sine grunde” eller “det må nu heller ikke være let at være ham”.

Nogle dyr er vitterligt som mennesker. I hvert fald lidt. Hvem har ikke hørt om hunden, der løb ind i et brændende hus for at redde et spædbarn, eller katten, der bruger et almindeligt toilet? Eller hvad med katten, der pænt ringer på dørtelefonen, når den vil ind?

I børnebøger var der engang en tendens til at lade dyr optræde som mennesker. Peter Plys og Peter Pedal er gode eksempler, men der er mange andre. Så kom der en reaktion mod det fra videnskabeligt baserede pædagoger og bibliotekarer, der mente, at det var skadeligt for børn at tro, at dyr havde menneskelige egenskaber. Så for en tid var talende og tænkende dyr nærmest bandlyst i børnebøger. Men nu har de igen fået comeback. Der kommer nu mængder af film med kloge grise, marsvin og meget andet, foruden hele tegnefilm-universet, der for 90 procents vedkommende bruger dyr som mennesker. Det bølger lidt frem og tilbage, som så meget andet i samfundet.

Det ser ikke ud til, at dette konvergerer, altså bevæger sig i nogen bestemt retning. I stedet er det som den sexuelle frigørelse, brugen af slips og andre modefænomener, at når samfundet er blevet træt af en bestemt opfattelse, så svinger det mod den modsatte. Ren mode. Men mode, dét er der fremtid i 🙂

4 Comments

Add Yours

Skriv et svar