Fremtidens cencur og selvcencur

What did I say about FacebookEftersom de sociale medier udgør vores nye virkelighed, har vi fået et nyt problem: de almindelige regler for ytringsfrihed gælder ikke her.

Der udøves censur på indholdet af de sociale medier, og avisartikler som denne i Berlingske Tidende, skrevet af desperate journalister og redaktører, viser, at hvad man kan publicere i den gamle virkelighed ikke er muligt i den nye.

Af samme grund udøves en hel del selvcensur, netop for at undgå problemer. Man holder sig tilbage af frygt for regler, der strider mod grundloven – og som derfor er ulovlige! Det vil sige, at en dansk domstol bør kunne forlange af Facebook m.fl., at de accepterer ytringsfriheden, som den er lovmæssigt defineret i hvert af de lande, de opererer i. Så må det være op til det enkelte sociale medium at finde passende løsninger for, at disse love kan overholdes, dvs. tekniske løsninger, der tillader indhold at blive vist i lande, hvor det er lovligt, men som forhindrer det i at blive vist i andre lande, der forbyder det.

I starten var Internettet noget anarkistisk af natur, alt var i praksis tilladt, og først de senere år er myndighederne begyndt at interessere sig for dette. Mest af alt for at kunne sikre opkrævelse af moms og afgifter af internet-handel. Med de sociale mediers indtog og overtagelse af virkeligheden har det, der i starten var en lille parallelverden, overtaget rollen som den egentlige verden for kommunikation: selv de gamle papiraviser har i dag flere læsere på internettet end på papir, og disse læsere får i stigende omfang nyhederne via de sociale medier.

Fremtiden ser ikke god ud for ytringsfriheden. Man har set, hvordan diverse lande fra tid til anden har spærret for indhold på internettet, og efterhånden er det ikke bare diktaturer som Nordkorea, Kina og Iran, men også tidligere demokratiske lande som f.eks. Danmark. Og jeg siger “tidligere demokratiske”, for hvis ikke folket definerer lovene – hvis disse dikteres af private selskaber – så kan et land da ikke længere kaldes demokratisk?

Der er nok fire mulige veje frem for ytringsfriheden:

  1. Nationalstaterne bukker under for den globale kapital og ophører med at lovgive selvstændigt
  2. Situationen fører til en genoplivning af de gamle idéer om et verdenssamfund, hvor alle er lige – og således har fælles regler og love
  3. Nationalstaterne gør op med de sociale mediers forsøg på diktere lovgivningen og tvinger dem til at makke ret – eller at lukke
  4. Hver enkelt bruger gør op med sig selv, om han eller hun vil have ytringsfrihed – og vælger sine sociale medier efter det, på samme måde som man kan flytte til et land med mere eller mindre ytringsfrihed

Hvilken fremtid tror du på? Og hvilken foretrækker du?

Skriv et svar