Intelligente dyr

Dog caught by cat - in cat's doorKlog, intelligent, vidende, snedig og at have evnen til success. Vi har mange ord for dét, at være lidt bedre til at bruge hjernen end de fleste.

Vores, menneskets, forhold til sin egen intelligens er jo nok ret nemt at forstå – netop fordi vi forstår os selv bedre, end vi forstår de andre dyr, har vi traditionelt haft en idé om at de andre er dummere. Lidt paradoksalt, egentligt – vi er kloge, fordi vi ikke forstår?

De senere år er det dog kommet på mode at både forske i og fortælle, at diverse dyr faktisk er mere intelligente, end vi gik og troede. Og det er de, fordi… ja, så skiller vandene, for der er en million gode grunde til, at et dyr skal kunne kaldes “mere intelligent end vi troede”. Tit er det noget med at bruge redskaber: hvis en fugl ses at kunne bruge en pind til at fiske noget ud af en flaske med, så er fuglen mere intelligent, end vi troede.

For et par år siden så jeg et spændende program på TV om en springedderkop – et lille, undseeligt dyr med kun 1.000 hjerneceller. Nogle forskere havde placeret den i en forsøgsopstilling, hvor den kunne se noget mad lidt længere væk, for langt til at springe derhen. For at den kunne nå hen til maden måtte den gå en omvej, og faktisk noget af vejen gå i den modsatte retning af maden. Til forskernes store overraskelse (ehem, hvis de ikke havde øjnet muligheden, havde de vel ikke gidet at lave forsøget?), altså, til deres officielt store overraskelse kunne edderkoppen godt finde ud af at gå omvejen og æde maden. Med 1.000 hjerneceller skulle den egentligt ikke kunne det, men den gjorde det alligevel, så nu er også dén mere intelligent, end vi troede.

Så er der spækhuggerne og deres gode evner til at samarbejde, jage i flok, pleje de syge og sårede og så videre. De har efterhånden fået en vis anseelse hos intelligensforskerne.

Det lader til at trenden går på, at når dyr kan noget, som mennesker kan, så er de intelligente. Vi bruger altså os selv som målestok for intelligens. Det kan der siges meget imod, men det lader til at trenden fortsætter og udbygges ind i fremtiden, så det, der startede med tællende heste og syngende hunde måske bliver til krigsførende katte (lidt tegnefilm-inspireret?) og rumrejsende elefanter.

Så snart vi øjner chancen for at definere et dyr som mere intelligent, så gør vi det. Og med målestokken in mente er dét nok mest af alt et udtryk for menneskets narcisistiske selvforherligelse.

Skriv et svar