Fremtidens dyr

wooly_mammoth_modelJurassic Park skabte en enorm interesse for dinosaurer, og selv om interessen har lagt sig noget, så er der stadig en del fokus på urtids- og oldtidsdyr. Så stor er interessen, at der jævnligt dukker historier op, som handler om, at nogen vil forsøge at klone et uddødt dyr.

Tasmanske tigre, mamutter og meget andet er på tapetet. Snart har vi måske genskabt alt det, vi tidligere fik udryddet?

Vores tillid til kloning og lignende teknikker var nærmest ved at vokse ind i det religiøse, indtil det for nyligt blev fastslået, at der findes en maksimum-alder for gener – efter denne alder kan de ikke længere bruges til kloning. Desuden er det heller ikke let, har det vist sig, at genskabe noget som helst ud fra selv relativt nye gener. Generelt er det nok lettest at skabe liv ud fra liv – at klone noget, som allerede lever.

Oldtidsdyrene er lidt nemmere, altså husdyrene. I mange tilfælde ved man godt, hvordan de så ud, hvordan de fungerede i øvrigt – og hvordan de er blevet avlet væk fra deres oprindelse. Ofte vil de nærmest af sig selv vende tilbage til deres oprindelige skikkelse, hvis ikke den omhyggelige avlsudvælgelse fortsættes. Svin får igen pels og bliver nogle ribben kortere, når de får lov til at gå rundt udenfor, og de kommer til at minde mere om vildsvin. Kvæg er vist ikke så hurtige til at degenerere, men det har så i stedet været muligt at frem- eller tilbageavle noget kvæg til en race, der minder om de oprindelige vilde europæiske kvæg. Og disse spankulerer nu rundt i en nationalpart i Polen.

Hunde og katte er på den anden side blevet til helt nye væsener. Det er endda svært at sige, hvad tamhunden oprindeligt nedstammer fra. Var det en ulv? Eller en anden vild hundeart? Og interessen for sjove og sære hundedesigns er så stor, at ejerne af disse ikke længere ser dyrene som beslægtede med deres oprindelse – de er nykonstruerede stykker legetøj, smykker eller udstillingsgenstande. Katte er nok tættere på deres oprindelse, som siges at være fra Egypten, men stadig bliver de blevet avlet mod mere og mere rene farver, lang pels, smukke øjne og andre pyntelige træk.

Trenden med at udrydde naturen er måske nok ved at vende, således at vi mennesker ikke i så høj grad gør det med vilje – det sker mere som en sideeffekt af de andre ting, vi gør, så som skovrydning, tilplantning af heden, kemikalieudslip, overfiskning og mængder af andre gerninger. Men trenden med at ville kontrollere naturen og bestemme, hvilke dyr, der skal være, og hvordan de skal se ud, den lever vist i bedste velgående og fortsætter nok langt ind i fremtiden.

1 Comment

Add Yours

Skriv et svar